jeg skrev det her digt i en kæmpe valium-rus

kvinde med notesbog og mand med saxofon træder op på lille, interimistisk scene. kvinden præsenterer og fortæller at de bruger scenen til at afprøve tekster som endnu ikke helt har fundet deres form. måske kommer vi aldrig til at opleve disse tekster igen på helt samme måde, siger hun gådefuldt.

de næste 10 minutter går med skiftevis oplæsning og saxofon. kvinden læser op på en måde så man skulle tro hun parodierede sit eget forsøg på at skrive digte. hun dutter pauser ind overalt og modulerer i det hele taget stemmen som en anden og noget mere flagrende jørgen leth. ind imellem bruger hun ordet knepper og ser udfordrende ud på sit publikum, til sidst kombinerer hun ordet knepper med ordet hudfarve mens hendes stemme stiger til nye højder, saxofonen larmer kortvarigt, og så klappes der.

scenen skifter til en pige med sorte fletninger og endnu sortere tøj. hun er forelsket, får vi at vide som regibemærkning, og hun digter om at stønne hans navn mens hun boller med en anden, når han ikke engang har godkendt hendes friend request på facebook.

andet digt fra fletningerne er et digt om paranoia, hun snor sig med lige dele pathos og slapstick-humor og bogstaveligt talt råber digtet ned i mikrofonen.

fra romantiske punkere over crossfit-pakistanere til eks-alkoholikere fra sydhavnen og hippier der taler anti-vækst og pro-fermentering. jeg er til open mic poetry night på nørrebro, og alting gør lidt ondt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s