jeg har et grammatisk standpunkt

tiktaktiktaktiktaktiktakender du den der skriveøvelse hvor man bare skal begynde at skrive og ikke holde op det er ligegyldigt hvad man skriver det vigtige er at man bliver ved og ved og ved og selvom jeg bliver ved så tænker jeg stadig at det må betyde noget hvad jeg skriver for hvordan blive ved når jeg ikke kender hvad og hvordan skal det her nogensinde kunne blive til noget brugbart urgh brugbart jeg hader det ord så intenst lige nu og forsvind det ord hej hej siger jeg til det ord og alligevel sidder jeg her og skriver skriver skriver fordi der er en idé om at hvis man skriver skriver så kommer der noget på et tidspunkt og jeg skal bare blive ved og alt andet er bedre end at skrive sort på hvidt hov det mente jeg ikke det var ikke det jeg ville skrive jeg ville skrive alt andet er bedre end hvidt på hvidt altså ikke at have skrevet noget endnu bare hvidt hvidt jeg tror det bliver en konkurrence med mig selv om hvor længe jeg kan blive ved her uden at skrive noget som handler om noget eller rettere handler om det jeg er ved at tabe konkurrenceevnen nej det var ikke det jeg mente se nu sker det jeg tager koncentrationsevnen den ryger nu og hvor er kommaerne jeg fik at vide i dag at det var fedt at der var nogen der havde et grammatisk standpunkt det var en studentermedhjælper som havde læst korrektur på en artikel jeg havde en sendt ind jeg mener en studentermedhjælper hvad kan jeg bruge det til jeg skrev at jeg frabad mig startkommaer faktisk var det helt bevidst at jeg ingen startkommaer satte jeg skrev ikke at jeg blev voldsomt provokeret af deres grammatiske fascitoide retteri som om de ved bedre som om jeg ved værre når de ikke ved hvem jeg er det er nok det værste nå men hende studenterhjælperen var faktisk ret sød alligevel hun skrev selvfølgelig lægger jeg bare originalteksten op i stedet det skal da ikke hedde sig og egentlig synes hun det var fedt at nogen havde et grammatisk standpunkt (som i det sker ikke særligt tit måske har hun endda bare siddet og glædet sig til at det skulle ske) nå så det er mig nu jeg er hende med det grammatiske standpunkt men jeg synes jo bare at det flyder bedre nå og så nu skriver jeg helt uden fordi det skal gå hurtigt hurtigtigt gad vide om jeg egentlig må rette slåfejl undervejs nå men jeg er slet ikke sikker på at jeg kan lade være med det det er ikke et standpunkt det er en ro i kroppen eller en uro i fingrene at de selvfølgelig går tilbage og retter jeg registrerer ikke engang uoverensstemmelsen det er bare noget der sker i sammenhæng mellem fingre og øjne fingre og øjne fingre og øjne fingre og øjne jeg tænker først nu på børn som får at vide at de ikke skal pille sig selv i øjnene med deres beskidte fingre det skulle der en to tre fire besværgelser til før

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s