i nat drømte jeg at jeg var truman capote, og at jeg blev interviewet af mig selv

Truman_Capote_Moscot

mit navn er truman capote. lige nu bliver jeg interviewet af dig, en ung kvinde med mørkebrunt pagehår. endnu en gang bliver du forbløffet over hvor nydeligt mit tøj er. jeg sidder – halvvejs ligger – på en chaiselong og nyder et stykke tobak. røgen siver ned i svælget og har en dejlig effekt.

du spørger til mit møde med perry smith, morderen fra in cold blood. du har set en eller anden hollywoodfilm om det. om jeg ikke var bange? om jeg mon i skjul var forelsket? latterlige spørgsmål. jeg er aldrig bange, og jeg bliver aldrig forelsket.

mødet var strengt professionelt, det er min tilgang til research. jeg kommer ind, udfører et stykke arbejde, går igen. færdig, videre. bare fordi man taler med sydstatsaccent og har løse håndled, behøver man vel ikke at være en inkompetent journalist? frankly, my dear – fri mig for denne latente homofobi.

og du har været nervøs for at møde mig. hele morgenen var du ved at komme for sent. bussen blev ved med køre omveje, forbi skåne og langeland, og nu kommer din mor ind. hun rækker dig et stykke blå sorbits og udbryder: ”alice, du har glemt at hente din bror fra lejrskole!”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s