jeg spekulerer på nastasja filippovna (part two)

tilbage til dostojevskijs uhyggelige kvinde. hvad skal der ske med hende?

da nastasja filippovna dukker op i sankt petersborg, i konfrontationen med totskij the humbert, manifesterer hun sig som en utroligt veluddannet, nærmest uhyggeligt vidende kvinde. mændene spørger dem selv – hvor har hun dog denne viden og indsigt fra, den kommer vel næppe fra ungpigeromaner?

alligevel vælger hun hævnen. en underligt stilfærdig hævn. hun bosætter sig i sankt petersborg i 5 år hvor totskij sørger for hende. han besøger hende regelmæssigt, men tilsyneladende er affæren ophørt. eller – det går jeg ud fra, i betragtning af den udladning af foragt hun har leveret ham, og den angst han reagerede med. i 5 år står hans planer om giftemål stille – indtil han tager sig sammen og går til nastasja filippovna for nærmest at tilstå, men mest at bede om tilladelse

altså til at gifte sig med en anden

og hvad er det han vil tilstå?

og pludselig er jeg tilbage til min oprindelige spekulation, foragten. foragter hun ham som person? eller foragter hun ham for at være en midaldrende mand der groomer en 12-årig til at blive sin elskerinde som 16-årig? foragter hun ham for at have indledt et forhold med en uskyldig pige, måske mod hendes vilje, et forhold som netop ødelægger den egenskab ved hende?

foragter hun ham for at holde sine planer om ægteskab med en anden kvinde hemmeligt? foragter hun ham som en 16-årig der er blevet ældre, og har gennemskuet ham? jeg bemærker at ifølge fortælleren fik totskij sin smukke unge elskerinde ’billigt’. en sidebemærkning fortæller os at han af samme årsag satte mindre pris på hende. men hvorfor billigt?

fordi hun ikke vidste bedre, fordi hun ingen vilje havde at sætte igennem, fordi hun intet valg havde, eller fordi hun valgte det? hvad nu hvis dostojevskijs fortælling ikke handler om en ung kvinde hvis liv blev ødelagt af en misbruger, men om en kvinde der valgte hendes misbruger, valgte affæren?

en kvinde der følte begær i et situation hvor hun på ingen måde var tilladt at føle begær

hvor mange krumspring ville dostojevskij være nødt til at tage for at fortælle den historie?

hun gik sgu og kedede sig derude i landsbyen der hedder ”lyksagelighed”, hun valgte at tage sig en elsker som troede at han tog sig en elskerinde, og at han tog hende billigt, the joke was on him

men foragten, igen foragten. og fyrst mysjkin (the idiot) ser en sårethed i hendes øjne. er foragten rettet mod hende selv for at lade begæret blive til kærlighed, for at indbilde sig selv noget som aldrig var sandt, for at lægge under for sine ungpigeromaner (jeg spekulerer på hvad disse ungpigeromaner er for nogle), eller blot for at lade begæret blive til. hun lader imidlertid ikke til at lægge synderligt under for konventioner.

hun bliver ved med at sige at hun ikke vil undskylde for forholdet til totskij, men det kan jo betyde flere ting.

vil hun ikke undskylde fordi hun var uskyldig, eller fordi hun ikke vil undskylde for ikke at være uskyldig?

hun er sikkert bare en ung kvinde hvis valg blev taget fra hende, hendes valg om hvordan hendes liv skulle se ud. men jeg spekulerer stadig på nastasja filippovna.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s