jeg spekulerer på nastasja filippovna (part one)

Nastasja 5dont ask me why
jeg læser dostojevskijs idioten, men i det mindste er den sjov  (hvis man forestiller sig en soap opera sat i zarens rusland komplet med sætningelange navne, så er du der, og der er cliffhangers, drama og intriger nok til flere sæsoner) – eller i al fald sjovere end pretty much alt andet jeg har læst af dostojevskij (se mig, jeg kan stave til dostojevskij, der var den igen, jeg har øvet mig)

hvilket egentlig er en bedrift for sig, at få nogen til at grine

mens du læser tykke romaner der får dig til at spekulere over hvad godhed er. nå men, nastasja, og det er ikke hvilken som helst nastasja, det er nastasja filippovna, the one and only. hun er the big deal i den her bog, hun er jordens omaltroterende akse, men hvorfor?

jeg er et stykke inde i bogen, og jeg tror at hun er smuk, men jeg tror ikke hun er smuk-smuk. jeg ved heller ikke om det ville forklare det. jeg tror hun er fuckd, og jeg tror hun er en statue, nej, statue er ikke det rigtige ord, hun er også meget foranderlig, hun er på en eller anden måde en søjle eller en memorial eller et mysterium i det her gale, russiske mikrokosmos hvor folk er som folk er flest.

jeg spekulerer på nastasja filippovna. som 16-årig (så vidt jeg kan regne mig frem til) starter hendes forhold til afanasij totskij. hun er mere eller mindre blevet groomet til jobbet som elskerinde siden totskij mødte hende som 12-årig og angiveligt ’anede hendes gryende skønhed’ (humbert much?) –

nastasja filippovna (og ja, hun skal altid have hele sit navn) opdager som cirka 20-årig at den midaldrende mand som har besøgt hende et par gange om året ude i den landsby hvor hun var installeret, har planer om at gifte sig med en ung kvinde fra det bedre borgerskab i sankt petersborg.

og nastasja filippovna reagerer uden at tøve, hun drøner til sankt petersborg for at konfrontere totskij (hun medbringer end ikke en anstandsdame, gisp) – men konfrontationen er ikke helt hvad man havde forestillet sig. hun griner af totskij, hun er besk og sarkastisk, forlyder det, hun fortæller ham at alt hvad hun nogensinde har følt for ham – er en altoverskyggende foragt.

og nu vil hun ødelægge hans liv som gengæld for at han har ødelagt hendes.

det er nogenlunde der jeg er i bogen. samtidig er der det her flimmer af mennesker og historier, omkring nastasja filippovna. karakteren rogozjin er et ret godt eksempel. han lader til at være en inderligt ligegyldig person, og alligevel spiller han en ret stor rolle i historien.

som du kan læse, er rogozjin ret vild med nastasja filippovna. på den her måde som de alle lader til at være vilde med hende – som en besættelse de ikke kan ryste af sig. rogozjin er så ude af sig selv i hendes nærvær at han ikke kan finde ud af at tage æren for sin egen gave, og her bliver det virkelig russisk. fordi du kan tale om dig selv i tredje person, tror nastasja filippovna at rogozjins ven er rogozjin, og rogozjin en helt anden.

eller det tror rogozjin i hvert fald. hvad nastasja filippovna egentlig tænker, det fortælles aldrig.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s