#sunstroke

jeg har lige læst blendstrups bombaygryde, eller altså, jeg er lige gået i gang, men den er hurtigt læst, i hvert fald når du læser den på stranden og i solen, åh den sol lige nu, jeg elsker den for at minde mig om små ting, og jeg hader den for at udslette de store ting, eller altså det er nok i virkeligheden de små ting der udsletter de store ting, jeg opgiver at skrive på specialet som er en fremtid, og sætter mig i solen og drikker en kaffe

nå men bombaygryden, jeg ved endnu ikke hvorfor den hedder bombaygryde, jeg har ikke spottet så meget som et enkelt hint endnu, jeg tænker det er en tosset dannelsesroman, en lettere fuckd en af slagsen, eller er det bare personen i dannelsen der er fuckd måske, den er i hvert fald med det der twist i tonen som er blendstrup, og det siger jeg som en der ikke engang har læst noget af ham før (men måske har jeg hørt det læst op)

jeg genkender det i hvert fald, det er egentlig ret underligt, altså at genkende noget som jeg ikke har oplevet før, måske er det en meget genkendelig måde at skrive på, eller måske er jeg bare en dybt forudsigelig læser som altid-tit læser den slags bøger med et twist i tonen hvor far altid er gak på den eller den anden måde, og sønnen eller datteren er mindre gak og så alligevel ret gak på deres egen måde

okay, det er ret varmt at sidde her, og jeg kan næsten ikke se skærmen, og den sol

det minder mig om en novelle der hedder sunstroke, jeg kan ikke huske hvem forfatteren er, han er russisk, men ikke nogen af dem jeg plejer at læse, men jeg kan huske at jeg læste den i en antologi med noveller fra nobelprisvindere, så jeg burde kunne google ham frem, og altså novellen handler om en kvinde og en mand som møder hinanden på et skib af slags, en slags krydstogtskib anno lang tid siden i rusland (det lyder egentlig mærkeligt nu jeg tænker over det)

nå men de har mødt hinanden en eftermiddag, og spontant beslutter de sig for at stå af båden og overnatte på et hotel og så måske tage skibet videre næste dag, eller også kommer der ligesom flere skibe, og så kan man tage det næste, okay det er ret lang tid siden jeg læste den, men altså de tilbringer natten sammen på et hotel, og næste dag beder hun ham om at vente til næste skib, altså så de ikke ses komme tilbage til båden sammen og måske endnu vigtigere skilles nu og aldrig ses igen

hun mener det, hun har ikke fortalt ham sit navn, han ved intet om hende, han forstår det måske ikke helt, han lader hende i hvert fald gå og tænker ikke så meget over det

så begynder han at dagdrømme og bliver på en eller anden måde klar over at han elsker hende og vil tilbringe resten af sit liv sammen med hende

men da er det for sent, og han vil aldrig se hende igen

og så skal han så tilbringe dagen i den der random by ved floden (skibet sejler selvfølgelig på en flod, men det havde du måske regnet ud), og han gennemlever alle mulige pinsler, men han falder også i søvn på et tidspunkt og vågner op

og da han vågner, føles det som om kærligheden allerede er langt væk, som om det allerede er et minde om noget han har følt

og først tænkte jeg at jeg kendte den følelse, jeg kendte måske primært den følelse blandt de andre

og så tænkte jeg at sunstroket, ja, hvad er det helt præcist, historien lægger ligesom op til at det er da de mødes og betages og ligesom varme af solen beslutter sig til at stige af skibet sammen (og det er der historien begynder, historien begynder faktisk efter beslutningen)

men måske er det forkert, måske er det en forflyttelse af det rigtige sunstroke som er hans, og som først sker dagen efter, når han tænker tankerne om hende, rives med og drømmerdrømmerdrømmer og bliver enig med sig selv om alt muligt

gad vide hvad novellen hedder på dansk

nej, jeg skal ikke læse den igen, jeg husker den kun halvt, og måske husker jeg den forkert, men er det egentlig ikke også ok, det her er sådan jeg husker den

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s