genreovervejelser

må man skrive i en jobansøgning
at man ikke er god til mennesker
(men at mennesker er gode til en)

må man skrive i en jobansøgning
at man ikke bryder sig om resultater

må man skrive i en jobansøgning
at man sjældent lykkes med hvad man havde sat sig for
eller at det der lykkes, ikke er hvad man havde sat sig for

må man skrive i en jobansøgning
at man har det bedst med unavngivne mål
at man ikke håndterer deadlines
(ignorerer dem højest)

må man skrive i en jobansøgning at man ikke følger regler
eller føler dem
som regel

at rejse og vente II

at rejse og vente II

da min rejse var ved at være slut, befandt jeg mig på en lille ø langt væk fra alting. jeg havde købt en færgebillet til om torsdagen – og jeg skulle flyve hjem om lørdagen. masser af tid, tænkte jeg, fornuftig plan.

pludselig blev alle både AFLYST

jeg gik til azad, min vært på den lille ø, og sagde ”baba! hvad gør jeg??” og azad sagde ”det eneste du kan gøre, er at VENTE”

jeg skulle sætte mig ned og vente uden for færgekontoret. på et tidspunkt ville de blive nødt til at sætte nye både ind, og så gjaldt det bare om at være der, for der ville blive udsolgt med det samme.

jeg gik til azad igen, og denne gang sagde jeg ”baba! i need a very good book!” jeg har brug for et eller andet der kan distrahere mig fra at jeg 1) er strandet på en ø og ikke kan komme hjem, og 2) jeg er strandet på en ø og er nødt til at bruge tiden på at vente uden for et færgekontor…

og azad sagde
“baba, i have just the book for you!”

azad kom fra calcutta hvor han engang havde ejet en boghandel, og han bragte mig arundhati roys THE GOD OF SMALL THINGS : familie og kærlighed og underlige regler fra samfundet og små bitte handlinger der samler sig i én stor tragedie

og jeg sad der i skyggen uden for færgekontoret og tænkte at det var definitionen på tragedie

at man elsker og hader karaktererne på en og samme gang, at man forstår hvorfor de gør som de gør, og man ved at det ikke kunne være anderledes, men samtidig bliver man for evigt ved med at håbe på – at det kunne være anderledes.

det er en smuk og tragisk bog. farverig og samtidig kølig, som et maleri med vandfarver. men der er også humor til stede, en slags barok sanselighed, noget der opstår i kontrasten mellem tragedien og det jordnære.

passende når man sidder og venter og læser i to meget lange dage. og azad havde ret – det var en bog der fik mig til at glemme alt omkring mig.

til gengæld fik han ikke ret i at de ville sætte nye både ind.

alligevel nåede jeg flyet hjem. uden at fortælle hele historien kan jeg fortælle at det involverede
tårer og bestikkelse
en motorcykel der brød sammen under mig
en lastbil proppet med bananer
en meget ridderlig franskmand
en knallert
og en helikopter